Cookies på Nordic Sugars hjemmesider
Vi bruger på vores hjemmesider cookies til at indsamle statistiske oplysninger for at optimere brugen af vores hjemmeside. Når du bevæger dig videre ind på vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookie-politik og vejledning i, hvordan du sletter cookies.
Acceptér cookies
  
Du er her:

Ensilering med pulpetter®

Pulpetter - til ensilering af ikke fortørret grønmasse.
Den bedste og billigste ensilering opnås når grønmassen høstes med et passende tørstof. Desværre tillader vejrforholdene ikke altid, at dette kan lade sig gøre. Høstes afgrøden med for lavt tørstofindhold giver det anledning til saftafløb under ensileringsprocessen og dermed relativt store tab.

Pulpetter har en meget høj vand absorberende evne - 390 kg vand/100 kg. Pulpetter er derfor et af de bedste produkter at iblande grønmassen for at hæve tørstofindholdet til et niveau, hvor saftafløb undgås og dermed forbedre forudsætningerne for en vellykket ensilering.

Det anbefales normalt at blande Pulpetter i græs, hvis tørstofindholdet er under 25% og i majs, hvis tørstofindholdet er under 28%. Mængden af Pulpetter der skal anvendes afhænger naturligvis af hvor meget tørstofprocenten skal hæves. I forbindelse med majsensilering anbefales det at anvende ca. 12 kg Pulpetter/tons majs pr. manglende procentenhed tørstof, medens den tilsvarende mængde til græs er lidt højere 14 -15 kg.