Cookies på Nordic Sugars hjemmesider
Vi bruger på vores hjemmesider cookies til at indsamle statistiske oplysninger for at optimere brugen af vores hjemmeside. Når du bevæger dig videre ind på vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookie-politik og vejledning i, hvordan du sletter cookies.
Acceptér cookies
  
Du er her:

En kultur bygget på engagement og samarbejde

Den ser måske ikke ud af meget. Sukkerroen. Med sin relativt anonyme jordfarve, lange stilke og et udseende, der minder om en forvokset radise, er det svært at forestille sig, at denne knoldede grøntsag spiller en væsentlig rolle i udviklingen af alt fra læskedrikke til produkter i medicinalindustrien. Ikke desto mindre er det lige netop, hvad vores medarbejdere hver dag bidrager til at producere:

”Sukker er meget andet og mere end de traditionelle sukkerposer, vi kender fra supermarkedshylden. Vi har dygtige specialister på alle niveauer, der gør et stort stykke arbejde for at udvikle innovative produkter og nye metoder til at få det bedste ud af sukkerroerne. Det er en proces, der sker i et tæt samspil mellem vores kunder, udviklingsafdelingen og produktionen,” fortæller Dorte Nørtoft Andersen, Head of HR hos Nordic Sugar.

Hon bakkes op af Anja Berlin, HR Danmark, der tilføjer, at engagementet hos medarbejderne udspringer af en helt særlig virksomhedsånd på tværs af organisationen:

”Vi tror på, at man vokser og udvikler sig ved at få mulighed for og selv tage ansvar. Vi stoler i høj grad på hinanden og på, at alle gør en indsats for virksomhedens fælles mål. Overalt i organisationen oplever vi, at denne måde at samarbejde på skaber værdi for både den enkelte medarbejdere, vores produkter og virksomheden,” forklarer Anja.

Vores fire værdier er grundlaget for vores samarbejde

Vores fire værdier Ansvarlighed, Engagement, Mod og Værdsættelse er en naturlig del af den interne kultur, der præger virksomheden på tværs af landegrænser, kontorgange og fabrikker:

Vi interesserer os for hinanden og for at være en god kollega. Det gør, at vi har godt samspil, som skaber værdi både internt som eksternt. Vores interesse for hinanden præger også vores syn på rekruttering: ”vi besætter ikke stillinger, men ansætter medarbejdere med mere end blot ét talent”, lyder det fra Dorte.

En million tons sukker

Det tætte samarbejde på tværs af organisationen er en styrke for en virksomhed som Nordic Sugar, der hvert år producerer cirka en million tons sukker. Den enorme mængde stiller nemlig ikke kun krav til specialisterne på fabrikkerne, men også til blandt andre de logistikansvarlige på Nordic Sugars kontorer og lagre:

”Der ligger et kæmpe logistisk arbejde i at koordinere transporten på tværs af lande og landegrænser, og her er en tæt dialog med kolleger og samarbejdspartnere helt afgørende for resultatet. Alene til Nykøbing i Danmark ankommer der 550 vognlæs med roer om dagen, så det siger noget om omfanget,” forklarer Anja.