| Industri | Detail & Foodservice | Foder | Kend dit sukker | Om Nordic Sugar |
I Nordic Sugar lægger vi vægt på at skabe en afvekslende arbejdsdag og rige muligheder for faglig og personlig udvikling. Den enkelte medarbejder skal opleve, at han eller hun har mulighed for at udnytte sit potentiale og vokse med jobbet hos os. Derfor er frihed under ansvar også et grundprincip i vores måde at arbejde på. Det giver rum til indflydelse og job med mening. Vi ved, at det er noget af det, der tæller for vores medarbejdere, og vi tror også på, at det giver de bedste resultater for virksomheden.
Vi har en lang tradition for at have dialog som arbejdsredskab – både i ledelsesstilen, kollega til kollega og i vores relationer med omverdenen. Projekter, der går på tværs af lande, afdelinger og faggrænser, er en væsentlig del af dagligdagen i en virksomhed som vores. Med vores internationale udgangspunkt er det dels en forudsætning for en effektiv betjening af vores kunder, dels vejen til den bedste udnyttelse af vores kompetencer. Vi ser også samspillet mellem kolleger med forskellige faglige og kulturelle baggrunde som en attraktiv mulighed for personlig og professionel udvikling. Vi fremmer derfor aktivt mobilitet på tværs af hele virksomheden. Med Nordic Sugars indtræden i Nordzucker-koncernen har vores virksomhed fået en ny international dimension.
Man bliver nok lidt bidt af at arbejde med sukker. Nordic Sugar er i dag Nordeuropas førende sukkerproducent – en position, som forpligter. Vores medarbejdere forvalter og udvikler hver dag det ansvar med stort engagement. Gennemsnitsmedarbejderen i Nordic Sugar har været i virksomheden i godt 20 år.
Forandringerne i og omkring Nordic Sugar er til at få øje på. Der er sket store skift i de politiske rammer, der regulerer vores industri, konkurrencen på vores markeder er stært tiltagende, og selv er vi blevet en del af en ny koncernsammenhæng. Det er alt sammen forhold, der stiller krav til vores omstillingsevne, og som åbner nye muligheder for os. Fleksibilitet og forandringsparathed er mere end nogensinde blevet nøgleord i arbejdsdagen i Nordic Sugar.
Det skal være sundt, sjovt og sikkert at arbejde i Nordic Sugar. Det har høj prioritet hos os. Og det er et ansvar, vi tager på os i fællesskab i virksomheden. De fysiske rammer skal selvfølgelig være i orden, men det psykiske velbefindende er mindst lige så vigtigt. Vi har en uformel omgangstone og søger at skabe plads til at fejre vores successer sammen.
For os indebærer et sundt miljø ikke mindst, at vi sammen tager vare på balancen mellem arbejde og fritid. Og så krydrer vi gerne arbejdsdagen med socialt samvær blandt andet gennem vores klubber og foreninger.