| Industri | Detail & Foodservice | Foder | Kend dit sukker | Om Nordic Sugar |
Resultatet giver grundlag for en øget eksport
Nordic Sugars sukkerfabrikker har netop afsluttet produktionssæsonen 2011/12. Med en produktion på i alt cirka 1.050.000 tons sukker (2010/11: 841.000 tons) slår årets resultat rekord. Det høje niveau er opnået i kraft af en effektiv håndtering af en ekstraordinær stor mængde sukkerroer på alle Nordic Sugars fem fabrikker i Danmark, Sverige, Finland og Litauen.
Adm. direktør Thomas B. Olsen siger i en kommentar:
- Vi må sige, at markerne har bugnet af sukkerroer i år i en usædvanlig stor mængde. Vi havde allerede ved sæsonens start en forventning om et godt resultat, og vores produktion har levet op til prognoserne og mere til. Det er ikke mange landbrugsafgrøder, der har kunnet vise rekordvækst i 2011, men for sukkerroerne har vejrforholdene i sommer og efteråret og den milde vinter skabt ideelle betingelser.
- En stor sukkerroehøst gør det dog ikke alene. Vores fabrikker har også gennemført et meget vellykket produktionsforløb, trods det ekstra pres, det naturligvis er, at håndtere den rekordstore mængde råvarer. Alt i alt kan vi altså kun betegne årets produktionssæson som en stor succes.
Nordic Sugar forsyner primært markederne i de nordiske og baltiske lande. EU-kvoten for salg af sukker til fødevareindustri i EU er uændret, men årets rekordproduktion betyder, at Nordic Sugar har kunnet udvide sin eksport til lande uden for EU.
- Der er naturligvis positivt for os. Vi oplever en stabil efterspørgsel på vores hovedmarkeder, og samtidig ligger prisniveauet på verdensmarkedet højere end normalt.
For yderligere information:
Thomas B. Olsen, adm. direktør, Nordic Sugar A/S, tlf. 3266 2500
Dorthe Lindgreen, kommunikationschef, Nordic Sugar A/S, tlf. 3266 2588, mobil 4011 6695