Du er her:

En bæredygtig forretning

Vi tilsluttede os UN’s Global Compact i juli 2012, hvor Nordzucker underskrev det internationale program. Det betyder, at vi har forpligtet os til at sikre, at vores aktiviteter og strategier er i overensstemmelse med de 10 principper i Global Compact om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Vi ser underskrivelsen som et vigtigt og naturligt skridt i vores løbende arbejde med at integrere bæredygtighed i vores aktiviteter.

Vi har siden 2012 været medlem af Bonsucro, som står bag en international certificeringsstandard, der har til formål at forbedre de sociale, miljømæssige og økonomisk bæredygtige aspekter i forbindelse med dyrkning af sukkerrør.

Vi følger anbefalingerne i den tyske Corporate Governance Code og rapporterer regelmæssigt om virksomhedens resultater.

Vi driver vores virksomhed i overensstemmelse med egne etiske regelsæt og den europæiske sukkerindustris  Corporate Social Responsibility Code (CSR/etiske regelsæt) og forventer det samme af alle vores samarbejdspartnere.

Vores forventninger til vores leverandører fremgår af vores etiske regelsæt for leverandører.

Læs mere om Nordzuckers arbejde med bæredygtighed på: www.nordzucker-growing-together.com