Du er her:

Med kunderne i marken

Forud for årsmødet i SAI (Sustainable Agriculture Initiative), der foregik i slutningen af april i Aarhus, inviterede Nordzucker en række SAI-medlemmer – især Nordzucker-kunder – på en ekskursion for at demonstrere roedyrkning og bæredygtighed direkte i marken og for at diskutere spørgsmål til fremtiden.

Ekskursionen blev arrangeret af vores Agricenter i Danmark, og Head of Agricenter, Bo Secher, ledede ekskursionen samt dialogen mellem dyrkerne, kunderne og andre SAI-medlemmer.

Gæsterne besøgte to bedrifter – en dansk økologisk roedyrker og en dyrker, der havde deltaget i en tredjeparts SAI FSA-audit i 2016. Samtaleemnerne var FSAs (Farm Sustainability Assessment) værktøjer set fra henholdsvis dyrkerens, leverandørens og kundens perspektiv, men også sukkerroedyrkningens fremtid og mulighederne ved digitalisering blev diskuteret.

Sven Sielhorst, SAI FSA Programme Lead, udtalte under arrangementet: "Ekskursionen, som Nordzucker har arrangeret for vores SAI Platform-medlemmer, har givet et godt indblik i dansk landbrugsbedrift. Bæredygtighedsniveauet er forholdsvist højt i Danmark, men det budskab trænger ikke altid igennem til forbrugeren. Vi fik en god diskussion om nødvendigheden af at inddrage samfundet og forbrugerne bedre i det bæredygtige landbrug, blandt andet gennem inspirerende historier baseret på solide fakta. Dette er afgørende for at skaffe ressourcer og politisk støtte til et mere modstandsdygtigt, bæredygtigt og rentabelt landbrug.”

”I Nordzucker er vi glade for at have kunnet tage vores kunder med ud på roemarken og vise dem, hvad der kræves for at kunne dyrke roer bæredygtigt, samt hvordan vi sikrer, at kravene til bæredygtigt landbrug vinder indpas i den daglige dyrkningspraksis”, siger Christopher Münke-Svendsen, Agri Sustainability.

Read more about Nordzucker's sustainable actions here