Cookies på Nordic Sugars hjemmesider
Vi bruger på vores hjemmesider cookies til at indsamle statistiske oplysninger for at optimere brugen af vores hjemmeside. Når du bevæger dig videre ind på vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookie-politik og vejledning i, hvordan du sletter cookies.
Acceptér cookies
  
Du er her:

Indkøb

Nordic Sugar køber varer og tjenesteydelser for cirka. 2 mia. kr. om året. Vi betragter indkøb som langt mere end en omkostning. Vi ønsker at etablere bæredygtige relationer til vores leverandører. Vi samarbejder med leverandører, der kan hjælpe os med at udvikle vores virksomhed og opretholde et højt kvalitetsniveau, som bidrager til lave omkostninger i vores produktion.

Nordic Sugars indkøbsafdeling er en del af Corporate Procurement i Nordzucker-koncernen. Vi samarbejder helst med leverandører, der kan levere varer og tjenesteydelser på tværs af landegrænser. Det er vores mål at arbejde efter de seneste category management-principper for leverandører både på koncern- og på lokalt niveau.

Nordzucker indkøb

Vores indkøb

Nordic Sugar køber primært varer og tjenesteydelser inden for nedenstående områder:

  • Energi
  • Fødevareingredienser
  • Papir- og plasticbaseret emballage
  • Proceshjælpemidler
  • Tekniske produkter og tjenesteydelser (inkl. reservedele)
  • Kapitaludstyr
  • Rårørsukker og melasse
  • It-udstyr og -ydelser
  • Transportydelser
  • Markedsføringsmaterialer

Indkøbspolitik

Nordic Sugar betragter sine indkøbsaktiviteter som et meget vigtigt bidrag til det økonomiske resultat og virksomhedens bæredygtige drift.

Vores indkøbspolitik fastlægger de generelle regler for Nordic Sugars indkøbsaktiviteter, så handlinger og beslutninger vedrørende indkøb bedst muligt understøtter virksomhedens mål og strategi.

En vigtig del af vores politik er at have veluddannede indkøbere, der har et klart mandat og adgang til moderne indkøbsværktøjer og -metoder.

Interesseret i at blive en foretrukket leverandør?

Det er vores mål at reducere det samlede antal leverandører ved at udvælge et begrænset antal foretrukne leverandører (Preferred Suppliers). Nordic Sugar anvender i den forbindelse et internt ratingsystem.

Når vi indgår en aftale med en foretrukket leverandør, fokuserer vi ikke kun på produktet, men også på samarbejdet som helhed. Det betyder, at vi udover at vurdere produktets kvalitet også kontrollerer, om den pågældende leverandør arbejder efter principper, der harmonerer med vores værdier og holdning til bæredygtighed.