Cookies på Nordic Sugars hjemmesider
Vi bruger på vores hjemmesider cookies til at indsamle statistiske oplysninger for at optimere brugen af vores hjemmeside. Når du bevæger dig videre ind på vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookie-politik og vejledning i, hvordan du sletter cookies.
Acceptér cookies
  
Du er her:

Nordic Sugar Nykøbing

Kontakt NykøbingNordic Sugar A/S, Nykøbing
Østerbrogade 2
4800 Nykøbing F
DenmarkTlf.: 5488 3300Mail: nykobing.sugar@nordicsugar.comJesper Jeppesen, fabriksdirektør

Nordic Sugar i Nykøbing

Sukkerfabrikken i Nykøbing er den eneste af Nordic Sugars roesukkerfabrikker, der både har raffineringskapacitet og pakkeri.

I produktionssæsonen, kaldet kampagnen, der løber fra slutningen af september til først i januar, kører fabrikken i døgndrift syv dage om ugen. Nordic Sugar Nykøbing modtager i denne periode tæt på 1,4 mio. tons sukkerroer, der forarbejdes til sukker og foder af høj kvalitet. Under kampagnen modtager Nordic Sugar Nykøbing ca. 500 vognlæs om dagen med roer. Roerne leveres af ca. 600 roedyrkere. Fabrikken har kapacitet til at forarbejde 11.800 tons roer om dagen.

Årlig produktion i Danmark (2014/15):

  • 476.000 tons sukker

Roebaseret foder:

  • 120.000 tons pulpetter
  • 77.000 tons melasse
  • 132.000 tons HP-Pulp

Omtrent halvdelen af strøsukkerproduktionen sælges på detailmarkedet under navnet vores Dansukker-varemærke, mens resten sælges til fødevareindustrien. Derudover fremstiller Nordic Sugar Nykøbing brun farin og flormelis. På anlægget i Gørlev fremstiller vi flydende sukker til non-food-industrien.

Nordic Sugar Nykøbing beskæftiger ca. 180 medarbejdere, men under roekampagnen slutter ca. 20 kampagnemedarbejdere sig til teamet. De fleste medarbejdere er beskæftiget i produktionen som f.eks. maskinoperatører, procesteknikere, serviceteknikere (inden for elektrisk vedligehold og automation) og i laboratoriet. Nordic Sugar Nykøbing står også for tørreri- og siloaktiviteterne på anlæggene i Stege, Gørlev og Sakskøbing. 

Altid i topform

For hele tiden at opretholde vores høje effektivitetsniveau arbejder vi uden for produktionssæsonen (i mellemkampagnen) intensivt med at efterse og vedligeholde produktionsudstyret, installere nye anlæg og gennemføre andre forbedringsprojekter. Det er også særligt i denne periode, at vores team deltager i uddannelses- og kursusaktiviteter. 

Beliggenhed

Nykøbing ligger1½ times kørsel fra Nordic Sugars hovedsæde i København og Kastrup Airport.