Du er her:

Nordzucker starter 2018/19-kampagnen

Forventningen er et høstudbytte under gennemsnittet. Oparbejdningen af roer på Nordic Sugars sukkerfabrikker i Nakskov og Nykøbing starter henholdsvis den 25. september og den 9. oktober.
30.08.2018|RSS|

Årets sukkerkampagne starter i Nordzucker-koncernen den 12. september. Den ekstreme tørke medfører en senere kampagnestart på fabrikkerne og betyder, at der forventes store regionale høstforskelle. Alt i alt regner Nordzucker med et høstudbytte under gennemsnittet. Kampagnen slutter i januar 2019.

De første sukkerroer vil blive oparbejdet på fabrikkerne i Chełmża (Polen) og Trenčianska Teplá (Slovakiet) fra den 12. september. Fabrikkerne i de andre lande starter deres sukkerproduktion i de efterfølgende dage. Den 9. oktober vil alle koncernens fabrikker være i gang. Dermed starter Nordzucker kampagnen en uge senere i år som en reaktion på den ekstreme tørke, der har hersket i de fleste dyrkningsregioner gennem sommermånederne. En tyksaftkampagne begyndte dog på fabrikken i Nordstemmen allerede den 28. august.

Efter en lidt forsinket udsåning kom der fart i roerne i det varme vejr, og det lille vækstefterslæb blev indhentet. Men mange steder udeblev nedbøren stort set gennem sommeren. Særligt ramt var dele af dyrkningsregionerne i Danmark, Sverige og Polen samt i Tyskland. Til gengæld udviklede sukkerroerne sig tilfredsstillende i Slovakiet og Litauen takket være gunstige betingelser med rigelig nedbør. Prøveopgravninger i alle lande har indtil videre påvist meget store regionale forskelle i forhold til det høstudbytte, der kan forventes. Det gør det betydeligt vanskeligere at opstille prognoser.

Nordzuckers Chief Executive Officer, Lars Gorissen, siger: ”Vi regner alt i alt med et høstudbytte under gennemsnittet. Den enorme tørke har været en stor udfordring for landbruget. Det ser man ved høstresultaterne for korn og raps mange steder. Vi har reageret på den udfordrende situation og starter kampagnen cirka en uge senere. I Tyskland, Sverige, Danmark og Finland har vi desuden forudbetalt en del af roepengene til dyrkerne for at hjælpe dem i en ekstraordinær situation med anstrengt likviditet.“

Om den aktuelle markedssituation siger Lars Gorissen: ”Sukkeroverskuddet på verdensmarkedet og i EU har ført til et massivt prisfald på sukker. Konkurrenceforvridninger i EU på grund af direkte betalinger og subventioner i de store produktionslande presser priserne yderligere. Ikke desto mindre er roen fortsat en vigtig afgrøde for dyrkerne og i sædskiftet. Selv under de nuværende betingelser bidrager den fortsat til landmændenes driftsøkonomi og har yderligere udbyttepotentiale.”

Også i år vil økologiske roer blive forarbejdet til økologisk sukker. Nordzucker har udvidet sine arealer til økologisk dyrkning og indgået kontrakter om yderligere arealer i Tyskland, Danmark, Sverige og Litauen. Produktionen af økologisk sukker foregår på fabrikkerne i Schladen, Kedainiai og Nykøbing.

Kampagnen slutter i januar

”Vi er opmærksomme på situationen i roemarkerne, og det har også haft afgørende betydning, da vi fastlagde kampagnestarten for vores fabrikker i koncernen. For at give sukkerroerne lidt mere tid til at vokse har vi derfor udskudt kampagnens start på vores fabrikker i Nakskov og Nykøbing”, siger Nordic Sugar A/S’ adm. direktør, Jesper Thomassen, og fortsætter: ”Vi har skubbet starttidspunktet så langt, som det er muligt, hvis vi også skal kunne garantere leverancerne til vores kunder. Vi håber på roedyrkernes forståelse og ser nu frem til – sammen med dyrkerne – at sikre det kommende års sukkerleverancer til vores kunder.”

Overordnet set mener Axel Aumüller, Chief Operating Officer, at fabrikkerne i alle lande er godt forberedt: ”Vi har investeret i udbygning af lager- og logistikanlæg og i energieffektivitet og kundeservice. Vores fabrikkers kapacitet vil også have høj prioritet fremover, og vi vil fortsætte med at investere bæredygtigt, men samtidig også fleksibelt i forhold til markedssituationen.”

Kampagneafslutning kommer til at ligge i januar.

Yderligere oplysninger:
Jesper Thomassen, administrerende direktør, Nordic Sugar A/S, tlf. +45 3266 2500
Mariann Mellström, pressekoordinator, Nordic Sugar A/S, tlf. +46 709 537124

Her en oversigt over startdatoerne i 2018/19-kampagnen for alle Nordzucker-fabrikker:p>

Land Fabrik Kampagnestart
Tyskland Clauen 15. september
  Klein Wanzleben forventet start 18. september
  Nordstemmen 19. september
  Schladen 18. september (økologiske roer)
  Ueltzen 21. september
Danmark Nakskov 25. september
  Nykøbing 9. oktober (økologiske roer)
Sverige Örtofta 25. september
Finland Säkylä 4. oktober
Litauen Kėdainiai 15. september (økologiske roer)
Polen Chełmża 12. september
  Opalenica 25. september
Slovakiet Trenčianska Teplá 12. september
Tilbage