Cookies på Nordic Sugars hjemmesider
Vi bruger på vores hjemmesider cookies til at indsamle statistiske oplysninger for at optimere brugen af vores hjemmeside. Når du bevæger dig videre ind på vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookie-politik og vejledning i, hvordan du sletter cookies.
Acceptér cookies
  
Du er her:

Brancheaftalen mellem Nordic Sugar og Danske Sukkerroedyrkere underskrevet

Brancheaftalen markerer samtidigt overgangen til en forandret markedsordning for sukker i EU.
10.01.2017|RSS|

Brancheaftalen mellem parterne Nordic Sugar og Danske Sukkerroedyrkere er nu underskrevet. Brancheaftalen for perioden 2017/18 til og med Kampagnen 2019/20 markerer samtidigt overgangen til en forandret markedsordning for sukker i EU.

Særligt skal der ikke længere håndteres en national sukkerkvote, hvorfor mange regler er overflødige, og Brancheaftalen er derfor ændret markant i forhold til tidligere.

- De grundlæggende ændringer af EU’s markedsordning og dermed markedsvilkårene har sat deres præg på vore forhandlinger. Vi har sammen med roedyrkerne gennemgået alle aspekter af aftalen, hele tiden med fokus på at styrke roernes værdikæde fra frø til levering på fabrikkerne, og dermed understøtte en så stærk markedsposition som muligt til gavn for os alle, fortæller Jannik Olejas, som er Nordzuckers hovedansvarlige for forhandlinger med roedyrkerne.

- Vores mål har igennem hele forløbet været at opnå de bedst mulige vilkår for roedyrkningen, så roerne også i fremtiden kan indgå som en vigtig afgrøde i markplanlægningen. Der er både fordele og ulemper i aftalen set med den enkelte dyrkers øjne, men vi har arbejdet hårdt på at få en aftale, der er så fleksibel som muligt for alle roedyrkere, udtaler Jørn Dalby formand for Danske Sukkerroedyrkere.

Brancheaftalen kan læses i sin helhed på www.sukkerroer.nu under Mine Sider

Leveringskontrakterne vil kunne ses på www.sukkerroer.nu under Mine sider i løbet af næste uge, hvor de er opdaterede med den enkelte dyrkers kontraktoplysninger.

Nordic Sugar og Danske Sukkerroedyrkere afholder sammen informationsmøder om transportvilkårene for primært dyrkere, der påtænker selv at køre deres roer til fabrikkerne. Baggrunden er, at alle dyrkere indenfor en frist på ca. 2 uger vil blive bedt om en tilbagemelding, hvorvidt man ønsker at indgå i Nordic Sugars transportordning eller selv stå for transporten af sine roer.

Møderne afholdes på fabrikkerne i Nakskov og Nykøbing på fredag den 13. januar – der kræves tilmelding til disse møder. Se nærmere omtale ved klik her

Tilbage