Cookies på Nordic Sugars hjemmesider
Vi bruger på vores hjemmesider cookies til at indsamle statistiske oplysninger for at optimere brugen af vores hjemmeside. Når du bevæger dig videre ind på vores hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookie-politik og vejledning i, hvordan du sletter cookies.
Acceptér cookies
  
Du er her:

Nordzucker præsenterer direktionsudnævnelser

Formanden for bestyrelsen i Nordzucker AG, Hans-Christian Koehler, informerer her om planerne vedrørende afløsningen af Hartwig Fuchs, CEO gennem mange år, inden for begge hans ansvarsområder.
18.10.2017|RSS|

Lars Gorissen (45) udpeges pr. 1. marts 2018 til talsmand for direktionen i Nordzucker-koncernen, hvor han overtager de nuværende CEO-funktioner. Derudover fortsætter han som ansvarlig for koncernens landbrugsfunktion og dermed som Chief Agricultural Officer (CAO) i direktionen.
 
Erik Bertelsen (57) er pr. 1. november 2017 udnævnt til Chief Marketing Officer (CMO) og bliver dermed medlem af direktionen som ansvarlig for koncernens salgs- og marketingfunktion. Han har hidtil ledet koncernens salgsfunktion med direkte reference til CMO’en.

”Bestyrelsen er overbevist om, at vi med udnævnelserne af Lars Gorissen og Erik Bertelsen har sat den rette kurs mod fremtiden. Lars Gorissen har været i virksomheden siden 2008. Som ansvarlig for landbrugsfunktionen har han med succes tilpasset roeforsyningen til de nye tider og har gennem attraktive kontraktmodeller samtidig sikret et langsigtet partnerskab med roedyrkere og aktionærer“, siger Hans-Christian Koehler og fortsætter: ”Med Erik Bertelsen får vores vigtige salgs- og marketingfunktion en erfaren leder. Han forstår vores markeder og har rigtig gode relationer til vores kunder. Jeg glæder mig over, at vi har kunnet besætte begge stillinger med egne medarbejdere.”

Hartwig Fuchs, der fratræder sin stilling som CEO den 28. februar 2018, hilser bestyrelsens beslutninger velkommen: “Begge kolleger er fremragende valg, og jeg er meget glad for, at de skal varetage mine nuværende ansvarsområder i fremtiden“.

Tilbage