Du er her:

Børns sundhed og trivsel

Nordic Sugar fokuserer den kommende tid på børns sundhed og trivsel. Vi synes, det er vigtigt at sætte fokus på, at både børns kost, bevægelse, udeliv og søvn alt sammen er vigtigt for børnesundheden.

Man kan ikke sige, at kost er mere vigtigt for et barns sundhed end bevægelse er. Man kan omvendt heller ikke sige, at søvn er mere vigtigt end at barnet er ude i den friske luft. Med vores tema om børns sundhed og trivsel ønsker vi at sætte fokus på, at det er mange ting, der tilsammen udgør et sundt barn. Og at fraværet af blot ét element kan have store konsekvenser, hvad enten det er, at barnet sover for lidt, kommer for lidt ud, spiser for få grøntsager, spiser for meget sukker eller noget helt andet.

Der har gennem flere år været meget snak om børns sukkervaner. Og det er da også fornuftigt. Børn skal ikke have for meget sukker. Det kan vi alle blive enige om. Der har dog samtidig været en tendens til et lidt snævert fokus på sukker. Men er et barn der bevæger flere timer om dagen, får sin gode nattesøvn og får masser af frisk luft usundt, blot fordi han eller hun spiser 12 energiprocent sukker om dagen i stedet for de anbefalede 10 %? Og er et barn der sidder inde foran skærmen hele dagen, får for lidt søvn og ikke kan lide grøntsager sundt, fordi han eller hun aldrig får saftevand, kage eller slik?

Vi har ikke svaret, og vi skal heller ikke blande os i, hvad de enkelte forældre vurderer som sundt for deres børn. Vi har i stedet rejst spørgsmålet over for en række anerkendte eksperter på området. Hvad de eksperter mener, kan du læse mere om i en række artikler, som du finder i venstre side.

En række interessante resultater

Som en del af vores fokus på børns sundhed og trivsel, har vi har i samarbejde med analyseinstituttet You Gov Zapera samtidig valgt at lave en undersøgelse af, hvad forældre mener om deres børns sundhed. Vi har blandt andet spurgt dem om, hvor vigtigt de mener kost, søvn, bevægelse og udeliv er for deres barn, og vi har spurgt dem til de vaner, de hver især har hjemme hos dem selv. Det var vi fået en række interessante resultater ud af.

Blandt andet viser resultaterne, at frugt og grønt hver dag er det kostråd, som flest forældre har taget til sig. Sværest står det til i forhold til at få børnene til at spise fisk to gange om ugen. Undersøgelsen viser også, at rigtig mange børn bliver kørt i skole eller institution hver dag, at mange børn bevæger sig for lidt, får for lidt søvn og bruger for meget tid form skærmen.

De små børn i fokus

You Gov Zapera har gennemført undersøgelsen i både Danmark og Sverige, med 1.000 forældre til børn i alderen 0-10 år i begge lande. Når vi har valgt at fokusere på de mindste børn, skyldes det, at der er meget, der kan gøres for børns sundhed og trivsel allerede inden, de kommer i skole. Vores undersøgelse viser nemlig også, at børns sundhedsadfærd bliver dårligere med alderen. Derfor er det så vigtigt, at børn får gode vaner fra de er små, så de har nemmere ved at undgå alle de fristelser, livet som teenager og voksen giver.

Se graf

Se alle resultater fra undersøgelsen her

Læse alle vores tema artikler om emnet Børns sundhed og trivsel her: