Du er her:

Hvor meget sukker er der i frugt, grøntsager og bær?

Alle frugter, grøntsager og bær indeholder varierende mængder sukker. Sukkerroer og -rør er de eneste planter, som indeholder så meget sukker, at det kan svare sig at udvinde det.

Sukker forekommer naturligt i frugt, bær og grøntsager i varierende mængder. Sukker dannes ud fra vand, sol og kuldioxid. Almindeligt sukker kaldes også sakkarose. Sakkarose består af lige dele glukose (druesukker) og fruktose (frugtsukker). Sakkarose forekommer sammen med fruktose og glukose i alle frugter og grøntsager. Koncentrationen af sukkerarter i frugter, bær og grøntsager varierer alt efter type og art – f.eks. forskellige æblesorter. Sukkerroer og -rør er dog de eneste planter, som indeholder så meget sukker, at det kan svare sig at udvinde det. Andre typer sukkerarter er laktose, som findes i mælkeprodukter, og maltose, som findes i stivelse fra korn som f.eks. hvede og byg. Alle sukkerarter er kulhydrater, som har et energiindhold på 17 kJ pr. gram (4 kcal pr. gram).