Du er her:

Säkylä

Kontakt SäkyläSucros Oy
Säkylän tehdas
PL 210
27801 Säkylä
FinlandTlf.: +358 10 431 060Mail: sugarinfo@nordicsugar.comSune Berghäll, Factory Director

Fabrikken

Sukkerfabrikken i Säkylä står for Nordic Sugars sukkerproduktion i Finland.

I produktionssæsonen, kaldet kampagnen, der løber fra slutningen af september til midten af december, kører fabrikken i døgndrift syv dage om ugen. I denne periode modtager Säkylä næsten 600.000 tons sukkerroer, der forarbejdes til sukker og foder af høj kvalitet. Under kampagnen modtager fabrikken i Säkylä dagligt ca. 250 vognlæs roer enten med lastbil eller tog. Roerne dyrkes af ca. 900 roedyrkere. med. Fabrikken i Säkylä har kapacitet til at forarbejde 7.500 tons roer om dagen.

Årlig produktion i Finland (2014/15):

  • 92.000 tons sukker

Roebaseret foder:

  • 15.000 tons melasse 

Sukkeret leveres til fødevareindustrien i store sække og i bulk direkte fra fabrikken eller via raffinaderiet.

Fabrikken i Säkylä beskæftiger ca. 80 medarbejdere, men under kampagnen slutter ca. 40 kampagnemedarbejdere sig til teamet. De fleste medarbejdere er beskæftiget i produktionen som f.eks. maskinoperatører, procesteknikere, serviceteknikere (inden for elektrisk vedligehold og automation) og i laboratoriet. Ca. 12 medarbejdere er beskæftiget i administrationen og i landbrugsafdelingen.

Altid i topform

For hele tiden at opretholde vores høje effektivitetsniveau arbejder vi uden for produktionssæsonen (i mellemkampagnen) intensivt med at efterse og vedligeholde produktionsudstyret, installere nye anlæg og gennemføre andre forbedringsprojekter. Det er også særligt i denne periode, at vores team deltager i uddannelses- og kursusaktiviteter.

Beliggenhed

Säkylä ligger ved Pyhäjärvi-søen, 75 km nord for Turku. Fra Säkylä er der gode vej- og jernbaneforbindelser.